“Jo, jeg kan godt”…., ”Nej, jeg kan ikke”…. - få hjælp med gamification og apps
- Bjørn Iversen
- 6. jul. 2022
- 2 min læsning
Da jeg for to år siden på denne tid (i 2020, red.), var igennem genoptræning ifm. min rygoperation, fandt jeg ud af hvor meget gavn jeg kunne få ud af at benytte apps til notere mine fremskridt i genoptræningen.
Hvis man ikke noterer sine fremskridt ned, kan det være svært at huske, og ikke mindst glædes ved, de fremskridt man gør. Det er også med til at holde én til ilden med sin vigtige træning.
Dengang var det appen "Endomondo" som jeg havde stor glæde af. Den findes ikke mere. Man kan sige meget om det, men gamification (virtuelle konkurrencer, læs én forklaring hér, red.) med én selv kan have en fordel. I hvert fald for et konkurrencemenneske som mig. Endomondo-appen hyldede mig fx når jeg havde rundet 1 km gang, 2 km gang osv. med små pokaler. Jeg må bare indrømme at disse små hædersbevisning animerede mig, og ikke mindst glædede mig, når jeg nåede et nyt mål.
Nu er jeg så i gang med en ny genoptræning efter mine 6 "Solskinsbehandlinger" (aka kemoterapi, red.).
Nu er det "Body Bike - Indoor cycle" appen, der hjælper mig. Hver gang jeg kommer til spinning/Body Bike benytter jeg denne app til at måle min træning.
Før i tiden var jeg med i toppen af træningen på mit eget niveau, nu handler det blot om at være med i 45 minutter, og sætte mig nogle mål fra træning til træning afhængig af hvordan jeg har det lige netop den givne træningsdag.
I skrivende stund (19. juni 2022, red.) satte jeg mig det vanlige mål om at være med i 45 minutter uanset hvor længe instruktøren ellers havde sat af. Derudover kunne jeg ret hurtigt mærke at 20 km ville være det maksimale jeg kunne forvente at køre (og kun i de tre laveste intervaller "hvid, blå og grøn"). De to øverste intervaller "gul og rød" er fuldstændig sciencefiction for mig i øjeblikket.
De to øverste intervaller "gul og rød" er fuldstændig sciencefiction for mig i øjeblikket

Derfor var det med knyttet næve og stolthed at jeg efter ca. 44 minutter rundede 20 km, og endte med at have kørt 20,3 km på de 45 minutter.
Det er ingenting ift. hvad jeg kunne for bare 1 år siden, men lige nu handler det om at sætte mig nogle realistiske mål, som jeg så kan sammenligne med fra gang til gang for at måle mine frem og/eller tilbageskridt.
....lige nu handler det om at sætte mig nogle realistiske mål...
Så når jeg har de to mænd siddende på hver sin skulder, der siger hhv. "Jo, jeg kan godt....", "Nej, jeg kan ikke....", så er det, i mit tilfælde, godt at have min "Body Bike - Indoor Cycle" app til at hjælpe mig, med at minde mig om hvor godt det går, så jeg får større motivation til at tage afsted til træning. Det giver 👍 for mig:

Stærkt! jeg er ikke selv ret god til at bruge apps til den slags. Måske fordi det forpligtet for meget!! må vist hellere se at komme igang. For der er træninger nok jeg springer over. Tak for inspiration.
Thumps up Bjørn. Som med aktivitets-apps så kan ‘habits’ apps også være gode - de kan hjælpe med at skabe/huske nye vaner. Fx min nye morgenvane: De fem tibetanere og to glas vand.