Jeg orker simpelthen ikke at træne i dag - men jeg gør det alligevel

Kender du det, du har lovet dig selv at træne, men du orker det ikke?

Siden jeg var en lille knægt har jeg været vant til at træne hver tirsdag og torsdag. Fra jeg var 10 år til midt i trediverne, var det badminton, der var på programmet disse dage. Og så var der ofte holdkampe eller såkaldte åbne turneringer i weekenden.

Da den lange krop ikke kunne tåle at spille badminton længere grundet for mange skader, blev det squash (det kunne kroppen hellere ikke tåle, red.), og så endelig fitness træning og spinning/body bike.

Så bliver man ældre, arbejdet fylder mere og mere, og træningen falder desværre nogle gange i prioriteringen af arbejdet. Og lur mig, man kommer alligevel ikke igennem mailboksen. Som en kollega sagde til mig engang, "husk når du ligger i kisten.....så er der stadig mails i din indbakke...".

"husk når du ligger i kisten.....så er der stadig mails i din indbakke..."

Nu hvor jeg går hjemme med 100 % fokus på min genoptræning efter mine behandlinger, er der dage hvor det er sværere end andre at komme ud af døren og ned til det lokale fitnesscenter. Det har måske været en dårlig nat med for lidt søvn. Det kan være solcelledage (aka bivirkninger, red.) hvor kroppen bare er i udo. Eller dage hvor jeg ikke kan helt kan forklare hvorfor, men jeg er uoplagt.

Men de fleste gange kommer jeg afsted for jeg ved det er vigtigt. Når man træner alene kan det være svært at vinde kampen. Derfor var det en stor motivation for at komme afsted, da jeg trænede hos fysioterapeuterne på Herlev Hospital sammen med mine træningskammerater i Solskinsgruppen. Jeg blev desværre nødt til at melde afbud nogle gange, da jeg var for dårlig. Men John og Frank deltog hver tirsdag og torsdag i de 12 uger vi trænede sammen 👊

I dag er jeg så tilbage i hverdagen med at træne alene. Og her kommer det mig til gode at jeg fra barnsben har været vant til at træne tirsdag og torsdag. Så selv om min tirsdag eller torsdag morgen måske ikke har været helt så oplagt, så virker det for mig at få pakket træningstøjet i tasken og komme afsted. I weekenden står den på spinning, hvor jeg kæmper mig igennem 45 minutter, med et mål om at køre minimum 20 km.

“Og det virker - jeg kan mærke fremgang i kroppen…”

Og det virker - jeg kan mærke fremgangen i kroppen, hvilket bliver understreget af BMI-måleren i fitnesscentret, der fortæller mig at min muskelmasse er i fremgang (apropos mit tidligere indlæg om at få hjælp fra apps og gamification, red.). Se det giver motivation for at komme afsted igen, og selv om det måske er en sløj morgen. Så afsted med dig - det virker at træne!