"Kaffe..... i dag"?
- Bjørn Iversen
- 27. jun. 2022
- 1 min læsning
John, vores ældstenisse på vores træningshold spurgte ud i træningssalen, "Kaffe.... i dag"?
Jeg blev bare så glad. Nu var det ikke længere min idé, og mit håb om at mødes med ligesindede. Det var også Johns. Og alle vi fire, der deltog i denne torsdagsmorgentræning sagde "ja".
Én ting er den træning som Herlev Hospital stillede til rådighed for os på FEEL+ projektet, men vi skal selv gribe bolden for at føre det sociale element ud i livet. Og det gør vi.
Nu var det ikke længere min idé, og mit håb om at mødes med ligesindede. Det var også Johns.
Som jeg har skrevet om i en anden blog, var var omdrejningspunktet og fællesnævneren for vores snak naturligvis vores sygdom. Det er det selvfølgelig stadig, men nu taler vi om mange andre ting - og vi bliver mere og mere fortrolige med hinanden og får talt om nogle virkelige dybe ting, som vi måske knapt nok har talt med vores pårørende om endnu.
Det er ikke lige aftenkaffe materiale at tale om hvordan vi vil begraves, få lavet vores bucketliste over ting vi gerne vil opnå, eller hvordan vi er i gang med at skrive adgangskoder og passwords ned....hvis så frem i fald. Det kunne jo lige så godt være en tagsten, der sluttede vores gang på jord, som det kan være vores sygdom. Nu er vi blot mentalt et sted hvor det er naturligt at tale om det - i hvert fald i dette fantastiske fora af ligesindede.
Så tak fordi du spurgte John!! Det blev endnu et fantastisk kaffemøde efter træningen.
Comments